London er én af verdens måske allermest interessante hovedstæder. Historie, kultur, mangfoldighed, britiske traditioner, kunst, shows, madoplevelser og mange andre aktiviteter, er hvad du kan glæde dig til i byen.

London byLondon ér og vil altid være en oplevelse på ny, uanset hvor mange gange man besøger Storbritanniens hovedstad. Planlægger du en kommende tur til London, men mangler inspiration, så har vi samlet nogle unikke rejsetips der kan gavne dig på dit nye eventyr.

Læs med her og bliv klogere på den mest spændende by i verden.

I London bor der omkring 9 millioner mennesker, og over 300 sprog er talt i byen. Det er derfor heller ikke underligt, at du kan forvente at opleve en by, som har influens fra forskellige kulturer, udover den britiske, selvom den selvfølgelig dominerer på mange områder.

Den engelske hovedstad har bare noget for enhver smag, uanset alder og interesser. Som solorejsende, par, familie eller rejse med børn, er der garanti for, at ingen kommer til at kede sig.

London Underground

Selvom taxaerne i London er ganske ikoniske, kan det være en dyr fornøjelse at komme fra a til b i byen. Særligt, hvis det er det foretrukne transportmiddel på rejsen. En anden og mere autentisk og spændende måde at komme rundt i London på, er med undergrunden.

Infrastrukturen er ganske god og du kan spare masser af tid ved at benytte denne transport mulighed, fremfor at sidde fast i trafikken i byen, som kan være kaotisk fra tid til anden. Du kan blandt andet tjekke London underground priser via linket, samt lære mere om undergrundsbanen generelt.

Hvad skal du opleve i London?

London er kendt for blandt andet Big Ben, Buckingham Palace, Hyde Park, London Eye og musicals. Og dette er blot en brøkdel af, hvad byen har at byde på. Naturligvis bør man opleve Buckingham Palace, som ligger meget tæt på Hyde Park, så man kan slå to fluer med ét smæk.

London har også et væld af museer, til de historieinteresserede og nysgerrige. Derudover er der også mange ‘quicky’ steder i millionbyen, som absolut er et must at opleve. Vi har samlet nogle attraktioner, som er værd at overveje.

Camden

Denne bydel i London kan på mange måder anses for at være alternativ, anderledes og mangfoldig. Og så er der enormt meget at lave, samt at kigge på. Blandt andet er det her, at det famøse ‘Camden Market’ hører hjemme. Det velkendte marked har boder med alternativt tøj, lækkert streetfood, farver, kunst og meget mere.

En fryd for øjnene og en kontradiktion af Londons velkendte high streets med luksuriøse mærker. Camden er prydet med masser af street art, som i sig selv kan være en spændende oplevelse at tjekke ud. I Nærheden af Camden, finder desuden ‘Little Venice’, som er et mere roligt kanalområde i London. Her kan man f en puster fra det pulserende storbyliv.

Afternoon tea

Det kommer nok ikke som en overraskelse, at der bliver drukket rigtigt meget te i Storbrittanien. Men én anden ting briterne også er velkendte for, er afternoon tea. Der er London uden tvivl, det helt rette sted at prøve denne kulinariske oplevelse i.

Overvej eksempelvis Ritz London for deres afternoon tea. Ellers kan du overveje The Diamond Jubilee Tea Salon at Fortnum & Mason eller One Aldwych, der tilbyder deres egen Charlie and the Chocolate Factory Afternoon Tea version.

Oplev en musical

London er enormt verdenskendt for musicals. Uanset om du har interesse i musicals eller ej, er det bestemt en mindeværdig oplevelse. Bare dét at opleve deres teatre, er magisk i sig selv.

Det bedste du kan gøre, er at tjekke hvilke shows og musical der finder sted, når du er i byen. Overvej gerne et show, som bliver vist i ét af de helt store teaterbygninger. De mest velkendte teaterbygninger er blandt andet Royal Opera House, Sadler’s Wells, London Coliseum eller The Old Vic.

Rejs billigt til London med fly

Takket være et større udbud af flyselskaber mellem Danmark og Storbritannien, samt flere lufthavne i London, er det utroligt nemt og mange gange billigt at rejse dertil. Både Aalborg, Aarhus, Billund og København har mange afgange til UK.

Det tager knap 1,5 time at flyve fra Danmark til Storbritannien og så er det ganske nemt at komme fra lufthavnene til London by.