I 2006 så man for første gang tegn på, at den formodede ”uendelige” opgangstid var på vej ned af. Vesten med USA i spidsen af skuden havde siden IT-krisen i 2000 til 2001 set en fantastisk vækst i alle økonomiske nøgletal.
Man forventede at boligpriserne skulle stige til evig tid, hvorfor bankerne opfordrede folk, som aldrig i verden kunne have råd til at købe huse til pludselig at købe store villaer.
Regeringerne støttede op omkring disse tiltag ved diverse reformer, som gjorde at institutioner som Fannie Mae og Freddie Mac blev støttet med enorme summer til at opkøbe risikoaktiverne bankerne havde taget ved at låne ud til en masse mennesker, som ikke havde råd til at købe ellers.
Konsekvenserne blev fatale om dem kan du læse mere om i artiklen længere nede.
Hvem bærer skylden?
Man kan skyde skylden på folk, som lånte mere end de kunne tilbagebetale. Man kan skyde skylden på bankerne og det frie marked, som agerede långivere. Men man behøver ikke have en doktorgrad i økonomi for at forstå, at det aldrig havde været muligt for bankerne og forbrugerne at foretage disse ualmindeligt uansvarlige lån, havde det ikke været for regeringen.
Regeringen, specielt i USA, men også i Europa havde til mange store banker lovet, at hvis de skulle fejle, så ville de redde dem. Der tager de selvfølgelig større risici. I USA var det specielt også et problem, at nationalbanken printede løs med fiktive penge, som kom direkte ind i bankindustrien, hvorfor bankerne kunne låne mere ud, end de havde. Det havde aldrig nogensinde sket på et rigtigt frit marked.
Som mange økonomer i den østrigske skole af økonomi, herunder Tom Woods og Peter Schiff, så kom krisen ikke som noget chok. For de keynesianske mainstreamøkonomer som Paul Krugman var konsekvenserne af alt denne skødesløshed helt uventet.
Finanskrisen og de mange konsekvenser
1. Større arbejdsløshed (på vej ned igen)
I hele Vesten steg arbejdsløsheden til vejrs. Når folk forbruger mindre, firmaer går konkurs og økonomien går i choktilstand, er der rigtig mange både på det private marked og hos det offentlige som må lade jobbet. Specielt i Sydeuropa og USA har dette været et stort problem.
I langt de fleste lande, herunder USA og Danmark er der dog begyndt at komme bedringstegn igen. Der er flere i den private sektor, som hyrer arbejdsledige, og en økonomi i bedring betyder for mange lande et øget offentlig forbrug, hvilket igen betyder flere ansatte i det offentlige.
2. Faldende boligpriser (på vej op igen)
Det var i denne sektor, at boblen brast. Boligpriserne styrtdykkede. I Danmark faldt de med over 10 % i 2009, I USA faldt de med over 6 % fire år i træk og generelt i hele Vesten var det boligmarkedet, der blev hårdt ramt da konsekvenserne kom fra de uansvarlige lån. Værdien af husene var ikke materielt.
Den var kun kommet på grund af disse fejllån, hvilket i sidste ende naturligvis førte til at priserne måtte falde ligeså hurtigt ned igen. Nu ser det heldigvis til på alle fronter, at det vender den rigtige retning med priserne i takt med andre sundhedstegn i Vestens økonomier.
3. Mistillid til pengeinstitutterne (skal genopbygges)
I forbindelse med krisen har der som naturlig følge været en stor mistillid til pengeinstitutterne. Bankerne og finansindustrien har for mange været de åbenbare syndere, det har i hvert fald været dem, som medierne og befolkningen lettest har kunnet skyde hele skylden på. En stor udrensning i industrien og en økonomi i bedring har dog banet vejen for, at tilliden kan genopbygges.